Can case-based discussions in a group setting be used to assess residents’ clinical skills.
Rakel Fuglsang Johansen, René Buch Nielsen, Bente Malling, Hanne Storm.  
International Journal of Medical Education. 2021;12-64-3 https://doi.org/10.5116/ijme.606a.eb39

Fælles kompetencevurdering, også kaldet struktureret gruppeevaluering, har efterhånden vundet indpas flere og flere steder i Danmark, primært på intern medicinske afdelinger, men også på andre afdelinger. Kompetencevurdering af uddannelseslægens kliniske færdigheder har traditionelt fundet sted via én-til-én kommunikation mellem vejleder og uddannelseslæge. Nu foregår vurderingen et stigende antal steder med flere deltagende uddannelseslæger og vejledere, hvor uddannelseslægerne skiftes til at præsentere cases, der diskuteres i gruppeforum.
Artiklen ”Can case-based discussions in a group setting be used to assess residents’ clinical skills?” beskriver et set-up for fælles kompetencevurdering, uddannelseslægernes og vejledernes oplevelse af det nye koncept og hvilke fordele og ulemper der kan være ved et sådant koncept. 

Struggling to fit the white coat and the role of contextual factors within a hospital organisation – an ethnographic study on the first months as newly graduated doctors.
Tine L. Klitgaard, Dianna Stentoft, Mads Skipper, Mette Grønkjær, Susanne B. Nøhr. 
BMC Medical Education. 21, 74 (2021). https://doi.org/10.1186/s12909-021-02493-2 

I studiet fra Aalborg Universitetshospital undersøger Klitgaard et al., hvordan KBU-læger oplever den første tid som nyuddannet læge, og hvordan faktorer inden for hospitalets organisation påvirker deres oplevelser.
Transitionen fra medicinstudiet til arbejdet som læge har længe været beskrevet som overvældende og stressfyldt. Der er mange nye arbejdsgange, samarbejdspartnere og procedurer der skal læres, samtidig med at processen foregår i en organisation, hvor flow og patientbehandling har førsteprioritet. For at tage (endnu) bedre mod vores nye læger har vi brug for viden om 1) hvordan KBU-læger oplever deres første tid som nyuddannede læger, og 2) hvilke faktorer inden for hospitalets organisationen der kan have betydning for KBU-lægens oplevelser.
Studiet er designet som et etnografisk feltstudie med observationer og interviews som metode. Analysen af data er todelt. I første analyse fokuserer vi på hvilke udfordringer, de nye KBU-læger oplever. Her finder vi fire temaer: Ansvar, lokalt knowhow, tid og samarbejdspartnere. I anden analyse bruger vi Cultural Historical Activity Theory (CHAT) som teoretisk linse for at undersøge hvilke faktorer inden for hospitalets organisation, der påvirker KBU-lægens oplevelser. Her finder vi flere faktorer: fysisk fjern placering fra kollegaer, manglende overlap mellem KBU, tidsbegrænset introduktion og tilknytning til flere afdelinger.
Den analytiske kombination giver et nyt perspektiv, og gør det muligt at lave en direkte kobling i forhold til hvordan forskellige faktorer påvirker KBU-lægernes udfordringer i transitionen fra medicinstudiet til arbejdet som læger. Studiet peger samtidig på forskellige elementer som hospitalsorganisationer med fordel kan adressere for af mindske nogle af de udfordringer KBU-lægerne møder.