DSMU-WEBINAR: Brugen af grupperefleksion til udvikling af ledelseskompetencer

Se det spændende webinar om brugen af grupperefleksion til udvikling af ledelseskompetencer ved Ida Felsted.

Der er et stort ønske om at arbejde mere struktureret med ledelseskompetencen i den lægelige videreuddannelse. Psykiatrien i uddannelsesregion Øst har derfor udviklet en workshop for H- og I-læger, med fokus på ledelse.
Her får uddannelseslægerne mulighed for at øve selvrefleksion, og får input til at udvikle nye strategier til at håndtere udfordringerne fremadrettet, med grupperefleksionsøvelser.

Ida har undersøgt uddannelseslægers opfattelse af denne grupperefleksion som et værktøj til at udvikle ledelseskompetence. Herudover har hun også undersøgt, om denne refleksion kan hjælpe hovedvejlederne med at diskutere og planlægge udvikling inden for lederrollen.

Ida er Uddannelseskoordinerende overlæge i Region Hovedstadens Psykiatri, og har for nylig afsluttet sin Master of Health Professions Education fra Maastricht University i Holland.
Hendes masterafhandling har titlen ‘Grupperefleksion – som værktøj til udvikling af ledelseskompetence for uddannelseslæger’.