Tidligere aktiviteter

DSMU-WEBINAR: 3-timers møde

Anja Kirstein fortalte tirsdag den 21. juni om hvordan man får uddannelseslægernes perspektiv på, hvordan uddannelse og uddannelsesmiljø fungerer i de enkelte afdelinger med sigte på yderligere innovative forslag til at gøre uddannelsen endnu bedre. Det primære fokus er på, hvad uddannelseslægerne selv kan iværksætte af initiativer med eventuel hjælp fra UAO, afdelingsledelsen og hospitalet.

Se eller gense webinaret herunder:

DSMU-WEBINAR: Train The Trainer

Den 10. maj 2022 afholdt DSMU webinar med undertitlen: “Hvordan bliver du en bedre klinisk vejleder?”.

I webinaret sættes fokus på udviklingen og brugen af dialog-redskaber, der medvirker til at skabe rum til refleksion for læring. Hvordan kan man med klare aftaler og rammesætning få mest mulig ud af en given læringssituation?

Med afsæt i læge og ph.d. studerende Karen Busk Hesseldals igangværende ph.d.-projekt ”Laparoskopic training of surgical trainees. Aspects of the quality of supervision and feedback” fortalte overlæge og PKL i kirurgi Videreuddannelsesregion Nord, Anders Husted Madsen, der er kursusleder og underviser på kurset ”Train the Trainer” om de positive erfaringer med kompetenceudvikling af kliniske vejledere. Anders kom bl.a. ind på forskellige niveauer af instruktion, opmærksomhed på kognitiv overload og konstruktiv feedback. Kurset er konceptudviklet fra ”The National Training Programme in Laparoscopic Colorectal Surgery of England”, som Region Midtjylland har afviklet for speciallæger i kirurgi gennem en årrække og med stor deltagertilfredshed.

Baggrundsartikel
Mackenzie, H., Cuming, T., Miskovic, D., Wyles, S.M., Langsford, L., Anderson, J., Thomas- Gibson, S., Valori, R., Hanna, G.B., Coleman, M.G., Francis, N. Design, Delivery, and Validation of a Trainer Curriculum for the National Laparoscopic Colorectal Training Program in England. Annal of Surgery, 261:149-156.

DSMU Masterclass 2021

’Det gode klinikophold: Hvordan skaber vi de bedst mulige læringsbetingelser?’

De programlagte oplæg havde til formål at inspirere og klæde deltagerne på til at arbejde med forbedringer i egen praksis. Oplæggene omhandlede bl.a. psykologisk sikkerhed, den kliniske kontekst som læringsmiljø, studenterinvolvering i klinisk arbejde, identitetsdannelse og læring i en klinisk kontekst, samt balancen mellem lægers og studerendes uddannelse i klinisk praksis. 

Før Masterclass havde deltagerne indsendt korte beskrivelser af, hvordan de til daglig arbejder med at skabe mest mulig læring og uddannelse under klinikopholdene. Beskrivelser viste en bred vifte af tiltag, der i dag er med til at skabe gode kliniske læringsmiljøer. F.eks.:

  • at byde nye studerende eller uddannelseslæger godt velkommen
  • at strukturere opgaver efter den lærendes niveau og sikre trinvis læring 
  • at planlægge feedback og refleksionsrum
  • at give de studerende deres eget lokale
  • at have fokus på kontinuitet i kontakten med patienter. 

I fem grupper arbejdede deltagerne løbet af Masterclass på at udvikle konkrete forslag til forbedringer af det kliniske læringsmiljø. Nedenfor præsenteres gruppernes ideer:

  • Gruppe 1 pegede på vigtigheden af at have en superviseret funktion på afdelingen til at støtte op om læringsaktiviteter, som f.eks. studenterambulatorium, parallelambulatorium, superviseret vagt peer-to-peer, superviseret journaloptag peer-to-peer og skemalagt supervisor funktion. 
  • Gruppe 2 tegnede en paraply, hvor supervisor (speciallæge) i toppen har ansvar for en samlet ’patient-pool’, der fordeles ud på alle uddannelseslæger i afdelingen. Samtidig er der en fast struktur for dagens arbejde og undervisning, der sluttes af med fremlæggelse af en patient og forberedelse til næste dag. 
  • Gruppe 3 satte på deres poster ’patientcasen’ i centrum som et udgangspunkt for flere forskellige læringsaktiviteter: træning af den medicinske ekspertrolle, samarbejde, kommunikation og fokus på overgange. Dette struktureres efter en model, der indeholder både forberedelse, undersøgelse og analyse samt præsentation af anbefalinger – og som foregår i en dyade med en tilgængelig facilitator.
  • Gruppe 4 argumenterede for vigtigheden af uformelle refleksionsrum, som f.eks. det der opstår når to personer sidder med deres fiskestænger og venter på om der er bid – mens de vender ’verdenssituationen’. Det kan nemlig skabe læring, når man sammen med en kollega reflekterer og måske undres. Men det kræver psykologisk sikkerhed.
  • Gruppe 5 havde ’inkludering’ som overskrift på deres poster. De satte fokus på studerende som ligeværdige i lægegruppen, hvilket f.eks. kan opnås ved at give dem en rolle som underviser/fremlægger af en case på konferencer, efterfulgt af feedback i mindre grupper med deltagelse af både studerende, KBU-læge og mentor. 

Workshop om Psykologisk Sikkerhed

På Masterclass 2021 faciliterede Katrine Krogsgaard-Jensen workshoppen om psykologisk sikkerhed. Her kan du tilgå materialet.

Psykologisk Sikkerhed er noget vi giver hinanden og som har stor betydning for trivsel og dermed læring. Er der Psykologisk Sikkerhed er der et arbejds- og læringsmiljø, hvor mennesker – studerende og ansatte – er trygge ved at udtrykke sig og være sig selv. Arbejdsmiljøet er karakteriseret ved at man kan tale om bekymringer og fejltagelser uden at frygte for at komme i forlegenhed, blive ydmyget, blive straffe eller ignoreret. Begrebet Psykologisk Sikkerhed er defineret af Amy C Edmondson, professor Harvard University.

DSMU har fået lov til at have en “samlet pakke” der kan bruges til at komme igang med at arbejde med Psykologisk Sikkerhed i en afdeling eller i et team.

Oplæg DSMU MasterClass 2021 Psykologisk Sikkerhed
Dialogkort
Oval til udprint
Spilleguide dialogspil
Spilleplader dialog spil

Pakken er udviklet af Arbejdsmiljø konsulenter på Aarhus Universitetshospital og kan frit benyttes – dog bedes alle venligst angive på slides mm hvor materialet kommer fra.

Kontakt personer er:
Katrine Krogsgaard-Jensen og Lone Kaiser
begge Arbejdsmiljøkonsulenter
Aarhus Universitetshospital
Kontakt via mail til katrkrog@rm.dk

Link til en lille film om psykologisk sikkerhed:
https://region-midtjylland.23video.com/secret/55341748/6204eefca8a775b513bff9baf158ec6a

DSMU’s Efterårssymposium om diversitetssensitivitet i lægeuddannelsen

Janne Sørensen, centerkoordinator og chefkonsulent i Forskningscenter for Migration, Etnicitet og Sundhed på Københavns Universitet og Marie Nørredam, professor og centerleder samme sted gav os kndskab til begrebet diversitetskompetencer, som har indflydelse på mødet og kommunikationen mellem patient/læge og underviser/medicinstuderende. På workshoppen fik vi redskaber til at kunne håndtere dilemmaer, som kan opstå når man underviser lægestuderende, har kollegaer og patienter med mange forskellige baggrunde.

DSMU-Webinar: Feedback

Husk at være nysgerrig når du giver feedback og undgå ’Gæt hvad jeg tænker spørgsmål’. Dette var to af Kristian Kroghs mange gode pointer i hans webinar omkring feedback i klinikken.
Stor tak til Kristian for et rigtig godt webinar og tak til deltagerne for nogle gode refleksioner og spørgsmål.
Webinaret var det sidste i DSMU regi på denne side af sommerferien. Til efteråret vil vi forhåbentlig vende tilbage med flere webinars. Hvis du har gode ideer eller ønsker til emner er DSMU altid åbne for inspiration.
Bøger om feedback:
Difficult Conversations – How to Discuss What Matters Most af Bruce Patton, Sheila Heen & Douglas Stone
Thanks for the Feedback: The Science and Art of Receiving Feedback Well af Douglas Stone & Sheila Heen
Artikler om feedback:
– Edmondson, Amy C., and Diana McLain Smith. “Too hot to handle? How to manage relationship conflict.” California management review 49.1 (2006): 6-31.
– van der Leeuw, Renée M., and Irene A. Slootweg. “Twelve tips for making the best use of feedback.” Medical teacher 35.5 (2013): 348-351.
– Ramani, Subha, and Sharon K. Krackov. “Twelve tips for giving feedback effectively in the clinical environment.” Medical teacher 34.10 (2012): 787-791.

DSMU-Webinar: Kommunikation i klinikken

Tusind tak til Jane Ege Møller, der lavede et rigtig godt webinar om vigtigheden af kommunikation i klinikken. Jane kom godt rundt i hvordan vi kan træne kommunikation og hvorfor vi bør gøre det.

DSMU-Webinar: Sammenhæng mellem simulation og klinik – barrierer og muligheder

Tusind tak til Sigurd Beier Sloth
Transfer foregår både FØR, UNDER og EFTER træning.
Dette var en at hovedpointerne i Sigurd Beier Sloths webinar omkring sammenhængen mellem simulation og klinik.
Stor tak til Sigurd for det gode oplæg og tak til deltagerne for en god diskussion.
Relevant litteratur:
Trainees’ surgical activity and opportunity to transfer after simulation-based training
Remote training in laparoscopy: a randomized trial comparing home‐based self‐regulated training to centralizedinstructor‐regulated training

DSMU’s Workshop: Træk virkeligheden ind i din undervisning med video simulation

Tusind tak til Kamilla Pedersen og Karen Louise Møller for en lærerig og inspirerende workshop omkring brugen at video-cases i den kliniske undervisning.
Hvordan bruger vi bedst video i undervisningen -og hvornår? Spørgsmål som dette danner grundlaget for denne workshop. Vi dykker også ned i brugen af video i undervisning af yngre læger. Argumentet for at bruge video i undervisning er formatets evne til at forstærke autenticitet. Video er velegnet til at give indblik i de komplekse møder med patienter, som det udfolder sig i praksis. Videoformatet kan desuden adressere følelser af betydning for de studerendes indlevelse i patienternes perspektiv og den kliniske kontekst, som vanskeligt lader sig formidle i tekst. Du vil få inspiration til at realisere dine ideer, og vi giver anbefalinger til, hvordan du kommer videre.

Årsmøde 2019: Effektiv læring på en arbejdsplads

Keynote
Se Chris Watlings slides her.

Postersession

Workshop
Se slides fra workshop om transfer

Klik her for materiale fra workshop om Feedbackkultur

Sommersymposium 2019:
Autonomi, motivation og læring i præ- og postgraduat medicinuddannelse