Hvordan får uddannelseslægerne mere ud af deres vejledning?

Vejledningssamtalernes overordnede formål er give den enkelte uddannelseslæge løbende uddannelses – og karrierevejledning. Vejledningen foregår gennem en række samtaler, som afholdes mellem uddannelseslægen og en senior læge, der er udpeget som vedkommendes hovedvejleder i den afdeling, hvor uddannelseslægen er ansat. Der skal afholdes min. 3 samtaler ved ansættelser af 6 mdr’s varighed og mere ved ansættelser på 1 år eller mere. Samtalerne bør have en varighed af 30-60 min.

For KBU-læger skal den første samtale holdes indenfor de første 14 dage; for I- og HU-læger indenfor 1 måned.

Med henblik på at øge kvaliteten af vejledningssamtalerne kan man med fordel anvende nogle skabeloner, som kan bidrage til at sikre:

  • at vejledningen indeholder alle væsentlige elementer
  • at den uddannelsessøgende læge forholder sig refleksivt til sin egen uddannelse og karriere
  • at vejledningen og de beslutninger, der træffes i forbindelse med denne dokumenteres 

Nogle specialer og afdelinger/hospitaler har deres egne skabeloner, som fx kan ligge i Logbog.net (snart uddannelseslæge.dk). Hvis ikke det er tilfældet, kommer der her forslag til nogle skabeloner, der kan bruges på tværs af specialer og uddannelsesniveau. De udfyldte skemaer kan med fordel uploades til Logbog.net (snart uddannelseslæge.dk), så alt er samlet der.

For det første er der skemaer til referering af introduktions-, justerings- og slutevalueringssamtale(r), som indeholder de spørgsmål og tjekpunkter, der er relevante for den pågældende type samtale. Hovedvejlederen udfylder skemaet i løbet af vejledersamtalen, og dette tjener så efterfølgende til dokumentation af samtalen.

Alle uddannelseslæger skal i hver ansættelse have hjælp af deres hovedvejleder til at udfylde en individuel uddannelsesplan. Uddannelsesplanen startes op i forbindelse med introduktionssamtalen, og skal være udarbejdet indenfor 14 dage (KBU) hhv. en måned (introduktions- og hoveduddannelse) efter ansættelsesstart. Uddannelsesplanen godkendes af den uddannelsesansvarlige overlæge.
I den individuelle uddannelsesplan fastlægges – på baggrund af uddannelsesprogrammet – konkret, hvornår og hvordan erhvervelsen af de enkelte kompetencer skal foregå samt eventuelle særlige indsatsområder jf. uddannelseslægens kompetencer og karriereplaner samt uddannelsesstedets aktuelle forudsætninger og muligheder. Særligt vigtigt er det, at uddannelsesplanen tydeliggør, hvilke obligatoriske kompetencevurderinger, der SKAL foretages forud for godkendelse af de enkelte kompetencer.
Uddannelsesplanen gennemgås og justeres ved hver vejledningssamtale mhp. om uddannelseslægens kompetenceudvikling forløber som aftalt og ønsket.


Vejledningssamtalerne bør altid indeholde karrierevejledning. Der kan med fordel især lægges vægt på karrierevejledning ved første og sidste samtale. En vigtig pointe er, at karrierevalg handler om meget mere end valg af speciale. Om nødvendigt kan UAO bidrage til karrierevejledning.

Karrierevejledning bør understøttes af udarbejdelse af en karriereplan. Karriereplanen skal hjælpe uddannelseslægen med at reflektere over egne karriereønsker og -muligheder ved at afklare interesser, erfaringer, styrker og svagheder i forhold til valg af speciale, work-life-balance mm. Karriereplanen kan startes op på hvilket som helst trin i den lægelige videreuddannelse, men mest hensigtsmæssigt startes den op i forbindelse med, at uddannelseslægen starter på KBU. Herefter revideres karriereplanen løbende efterhånden som uddannelseslægen gennem sin lægelige videreuddannelse opnår nye erfaringer, interesser mv.
Karriereplanen er i modsætning til uddannelsesplanen et personligt dokument og skal bidrage til at sikre, at lægen foretager det bedste valg i forhold til den lægelige videreuddannelse.


En faglig profil er et redskab, der skal give uddannelseslægen lejlighed til systematisk reflektion over sin egen, løbende kompetenceudvikling indenfor hver af de 7 lægeroller ved regelmæssigt at ajourføre den faglige profil med opnåede erfaringer, kurser mv. Dermed kan uddannelseslægen få et klart overblik over eventuelle mangler i sin kompetenceudvikling – vigtig viden, som kan bringes med til vejledersamtaler og videre i næste uddannelsesforløb.
Den faglige profil kan anvendes i ansøgninger om hoveduddannelsesforløb og senere ved ansøgning om ansættelse som speciallæge.

Litteratur
Anita Sørensen, Marianne Kleis Møller, Pernille Andreassen og Bente Malling skriver i nedenstående artikler, hvilke styrker og svagheder, der er i vores system med vejledningssamtaler, hvilket udbytte uddannelseslægerne oplever af samtalerne, og hvad der gør forskellen på, hvorvidt de får stort udbytte eller ej.