Vurdering af refleksionsevne

How to enhance and assess reflection in specialist training: a mixed method validation study og a new tool for global assessment of reflection ability

Gunver Lillevang, Helle Ibsen, Søren Hast Prins & Niels Kristian Kjaer

Baggrund: Evnen til faglig og personlig refleksion er essentiel for alle læger. Ved forståelse af refleksion anvender vi definitionen fra AMEE guide nr. 44:
” Reflection is a metacognitive process that creates a greater understanding of both the self and the situation so that future actions can be informed by this understanding. Self-regulated and lifelong learning have reflection as an essential aspect, and is also required to develop both therapeutic relationship and professional expertise” (1)

I forbindelse med revision af målbeskrivelsen til almen medicin i 2013, manglede vi en kompetencevurderingsmetode til brug ved de mere komplekse kompetencer, der typisk inddrager forskellige lægeroller og kræver høj grad af refleksionsevne. Ved kompetencer i den almenmedicinske målbeskrivelse som f.eks. “Det truede barn” og “Når professionalismen trues” oplevede vi, at eksisterende kompetencevurderingsmetoder kom til kort.

I mangel på egnede kompetencevurderingsmetoder til de komplekse kompetencer valgte vi at “opfinde” en metode, hvor uddannelseslægens forudgående refleksion og skriftlige optegnelser indgår i en efterfølgende samtale med tutorlægen i almen praksis.

Metoden “Vejledersamtale – vurdering af refleksionsevne” kan deles op i 2 faser:
Fase 1: Uddannelseslægen forbereder sig. Uddannelseslægen reflekterer og udarbejder skriftlige optegnelser (f.eks. et mindmap) over et aktuelt uddannelsesmål. Der afsættes 1-2 uger til denne fase.
Fase 2: Den strukturerede vejledersamtale. Uddannelseslægen fremlægger mundtligt sine overvejelser og refleksioner ud fra sine skriftlige optegnelser. Vejlederen vurderer uddannelseslægens evne til refleksion, analytiske evner og evne til at indgå i dialog og udvise fleksibilitet. Typisk har denne samtale en varighed af 30 minutter (2).

Videnskabelig validering: Som udviklere af metoden stod vi med fornemmelsen af, at metoden gav mening, men vi havde brug for data for at validere metoden. Derfor indsamlede vi 3 typer af data, som efterfølgende er indgået i en international artikel om metoden. På engelsk har metoden fået navnet Global Assessment of Reflection ability (GAR).

Artiklen (3) rapporterer 3 sæt af data:
Den umiddelbare accept (acceptability) af metoden blev vurderet blandt 750 praktiserende læger, der deltog på tutorkurser (vejlederkurser) i 2014/2015. Vejlederne blev anmodet om at svare på, hvad de syntes om metoden. 749 af de 750 vejledere gav udtryk for at metoden er anvendelig og giver mulighed for at vurdere refleksionsevne.

En spørgeskemaundersøgelse blev efterfølgende sendt til 354 vejledere og 216 uddannelseslæger (samlet besvarelsesprocent: 53%). Det kan være en overvindelse at tage metoden i brug, og enkelte giver udtryk for en modstand overfor den faste struktur og tidsforbruget. Alligevel fandt 79% af vejlederne og 72 % af uddannelseslægerne, der havde brugt metoden, den brugbar eller meget brugbar.

81% af vejlederne og 64% af uddannelseslægerne, der havde brugt metoden, fandt den relevant eller meget relevant i forhold til at vurdere refleksionsevne (feasibility og face validity).

Begrebsvaliditeten (construct validity) blev vurderet gennem 2 forskeres uafhængige bedømmelse af 8 uddannelseslægers mindmap og tilhørende lydoptagelse af de efterfølgende vejledersamtaler til vurdering af refleksionsevne. De 2 forskere vurderede graden af refleksion i samtalerne ud fra et specialdesignet vurderingsskema, udarbejdet og valideret til 2 specifikke kompetencer i den almenmedicinske målbeskrivelse. Vurderingsskemaerne er udviklet med udgangspunkt i Biggs og Collis SOLO-taksonomi (Structure of Observed Learning Outcome) (4)
Taksonomien opererer med 5 niveauer af forståelse, hvor niveau 4 og 5 beskriver en forståelse hos uddannelseslægen, der indebærer, at elementer bliver integreret og sat ind i nye sammenhænge. Vi definerede niveau 4 og 5 som refleksion. De 8 vejledersamtaler blev i gennemsnit scoret til 4,6, hvilket svarede til det niveau, vi på forhånd havde sat for, hvad vi kan kalde refleksion.

Aktuelle anvendelse: Metoden “Vejledersamtale til vurdering af refleksionsevne” indgår i 15 af 84 mål i målbeskrivelsen til specialet almen medicin. Metoden bruges formativt undervejs i uddannelsen som en hjælp til at sætte fokus på områder, hvor uddannelseslægen har behov for yderligere udvikling og erfaring. Metoden anvendes summativt som en endelig vurdering og godkendelse af den givne kompetence.

Link til artiklen “How to enhance and assess reflection in specialist training: a mixed method validation study og a new tool for global assessment of reflection ability”

Link til DSAM’s vejledning til vurdering af refleksionsevne.

  1. Sandars J. The use of reflection in medical education: AMEE Guide No. 44. Med Teach. 2009;31(8):685-95.
  2. Hjælp til uddannelseslæge og vejleder til metoden: https://www.dsam.dk/uddannelse/videreuddannelse_i_almen_medicin/kompetencevurdering/vejledersamtale_vurdering_af_refleksionsevne/
  3. Lillevang G, Ibsen H, Prins SH, Kjaer NK. How to enhance and assess reflection in specialist training: a mixed method validation study of a new tool for global assessment of reflection ability. BMC Med Educ. 2020;20(1):352.
  4. Biggs JB, Collis KF. Evaluating the quality of learning: The SOLO taxonomy (Structure of the Observed Learning Outcome): Academic Press; 2014.