Åbent samråd om dimensioneringsplan for speciallæger

DSMU har med stor opmærksomhed fuldt Sundhedsstyrelsens beslutning om at trække den fremlagte dimensioneringsplan for 2022-25 tilbage på DNRLV møde d. 24 marts 2021.

DSMU finder det vigtigt at sikre uddannelsen af det tilstrækkelige og nødvendige antal speciallæger til gavn for fremtidens patienter og bakker derfor 100% op om den kritik som Lægeforeningen og Lægevidenskabelige Selskaber LVS har rejst overfor Sundhedsstyrelsen. 

Sagen har fået stor politisk opmærksomhed og har bla. betydet at Sundhedsministeren skal i samråd i Sundhedsudvalget torsdag d. 8 april kl 15.00 for at give svar på nedenstående spørgsmål 

Samrådsspørgsmål
Ministeren bedes redegøre for, om ministeren er enig med Lægeforeningen i, at der med dimensioneringsplanen fra Sundhedsstyrelsen kommer til blive uddannet for få speciallæger?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Larsen (KF) og Martin Geertsen (V).
På udvalgets vegne
Jane Heitmann formand

Du kan se samrådet og læse mere via dette link til Folketingets hjemmeside.

Formand for Lægeforeningen Camilla Rathcke skriver om sagen i Ugeskriftet, som du kan læse her.

Læs formand for Lægevidenskabelige Selskaber Susanne Axelsen’s debatindlæg i Ugeskriftet via dette link.

Læs om specialeselskabernes reaktion i artiklen “En ærgerlig onsdag for sundhedsvæsnet og danskerne“.