Arkiv for Videnskab kategorien

Hvordan får uddannelseslægerne mere ud af deres vejledning?

Anita Sørensen, Marianne Kleis Møller, Pernille Andreassen og Bente Malling skriver i disse artikler, hvilke styrker og svagheder, der er i vores system med vejledningssamtaler, hvilket udbytte uddannelseslægerne oplever af samtalerne, og hvad der gør forskellen på, hvorvidt de får stort udbytte eller ej.

Ph.d. forsvar ”Fra kursus til klinik – Transfer og selvreguleret læring indenfor postgraduat kirurgisk træning” – Sigurd Beier Sloth

Ph.d. forsvar ”Fra kursus til klinik – Transfer og selvreguleret læring indenfor postgraduat kirurgisk træning” – Sigurd Beier Sloth – også mulighed for virtuel deltagelse

Fredag d. 17. juni, 2022 kl 14.00-17.00
Sted: Eduard Biermann Auditoriet, Bygning 1252, lokale 204, (Søauditorierne) Aarhus Universitet, Bartholins Allé 3, 8000 Aarhus C.
Obs Frist for tilmelding til deltagelse i forsvaret er 10. juni kl 12.00 – det er muligt at deltage ”fysisk” eller ”virtuelt” – anvend venligst dette link: https://events.au.dk/phddefencesbs

Kirurgisk træning udenfor operationsstuen er et vigtigt element i lægers kirurgiske videreuddannelse og specialisering. Simulationsbaseret kirurgisk træning har vist sig at være en effektiv metode til at forbedre lægers kirurgiske færdigheder på operationsstuen, hvilket også bidrager til at øge patientsikkerheden. 

Deltagelse i simulationsbaseret træning alene sikrer dog ikke en effektiv transfer af færdigheder og viden til det kliniske arbejde. Betingelserne for transfer fra træningssituation til arbejdssituation afhænger af flere forskellige faktorer. Der er ingen tvivl om at muligheden for relevant anvendelse af tilegnede færdigheder i arbejdssituationen er centralt. 

Den eksisterende viden om uddannelseslægers muligheder for og oplevelser med transfer af træning er sparsom. I denne sammenhæng kan individuelle tilgange til træning og den organisatoriske facilitering af træningen, herunder potentialet for selvreguleret læring indenfor kirurgisk færdighedstræning, være afgørende for transfer af færdigheder og viden. Perspektiverne er belyst i et Ph.d.-projekt fra Aarhus Universitet, Health, der er  gennemført af Sigurd Beier Sloth, hoveduddannelseslæge i Gynækologi & Obstetrik.

DSMU har hermed fornøjelse på vegne af Sigurd at kunne invitere dig til at deltage i forsvaret af Ph.d. afhandling.

Hvad kan du få ud af at anvende video-streaming i undervisningen?

Video er et stærkt og brugbart medie og teknologi i uddannelse og undervisning. Anvendelsen af video i medicinsk uddannelse har længe været kendt både i synkrone konsultationsformater, asynkrone undervisningsvideoer eller streamede forelæsninger. Artiklen ” Four phases of video streaming” undersøger video-streaming i forskellige undervisningssituationer med varierende grader af studenteraktivering, lige fra forelæsninger til team-baseret læring. Artiklen er et casestudie om implementering af video-streaming samt andre typer video anvendelse på Medicin, Aarhus Universitet. Artiklens mål er at udvikle en model for karakterisering af video i studenter-centreret undervisning. Forskningsspørgsmålet er: Hvad kendetegner faser i video-streaming i forhold til studentercentreret undervisning? Artiklen udvikler en model med fire faser af video-streaming baseret på et empirisk casestudie og teori om læringsdesign. Modellen er en kombination af TPACK.ORG og SAMR modellerne, som ofte anvendes i samarbejder om implementering af teknologiunderstøttede undervisningsformater. Artiklen argumenterer for, at både undervisere, e-moderatorer og studerende spiller en rolle i forhold til at gøre video-streaming til en nyttig undervisningsteknologi. Selvom en universitetsunderviser relativt nemt kan udvikle videoer med sin smartphone eller ved hjælp af et digitalt videokamera, er der fordele ved at indlejre teknologien i en social uddannelsessammenhæng i forhold til roller og faser i undervisningsforløb. Undervisningsudviklere skal i samarbejde med undervisere lære at se mulighederne i video-streaming ud fra et undervisningsforløb og et læringsdesign.

Link til artiklen:
https://tidsskrift.dk/lom/article/view/125083

Video er meget mere end blot en midlertidig coronaløsning – se mere på AU Educate

Der er mange fordele ved brugen af video i undervisning, både for undervisere og for de studerende. Man kan eksempelvis genbruge videomaterialet over flere semestre.     

Fordelen for de studerende er blandt andet, at de får mulighed for at genspille videoerne efter behov, skrue ned for hastigheden eller tage pauser til at skrive noter. Video i undervisningen kan også gøre det nemmere for de studerende at forstå opgaver og instrukser.

Læs mere om brug af video og lyd i undervisningen på AU Educate. 

Ny dansk litteratur om medicinsk uddannelse

Can case-based discussions in a group setting be used to assess residents’ clinical skills.
Rakel Fuglsang Johansen, René Buch Nielsen, Bente Malling, Hanne Storm.  
International Journal of Medical Education. 2021;12-64-3 https://doi.org/10.5116/ijme.606a.eb39

Fælles kompetencevurdering, også kaldet struktureret gruppeevaluering, har efterhånden vundet indpas flere og flere steder i Danmark, primært på intern medicinske afdelinger, men også på andre afdelinger. Kompetencevurdering af uddannelseslægens kliniske færdigheder har traditionelt fundet sted via én-til-én kommunikation mellem vejleder og uddannelseslæge. Nu foregår vurderingen et stigende antal steder med flere deltagende uddannelseslæger og vejledere, hvor uddannelseslægerne skiftes til at præsentere cases, der diskuteres i gruppeforum.
Artiklen ”Can case-based discussions in a group setting be used to assess residents’ clinical skills?” beskriver et set-up for fælles kompetencevurdering, uddannelseslægernes og vejledernes oplevelse af det nye koncept og hvilke fordele og ulemper der kan være ved et sådant koncept. 

Struggling to fit the white coat and the role of contextual factors within a hospital organisation – an ethnographic study on the first months as newly graduated doctors.
Tine L. Klitgaard, Dianna Stentoft, Mads Skipper, Mette Grønkjær, Susanne B. Nøhr. 
BMC Medical Education. 21, 74 (2021). https://doi.org/10.1186/s12909-021-02493-2 

I studiet fra Aalborg Universitetshospital undersøger Klitgaard et al., hvordan KBU-læger oplever den første tid som nyuddannet læge, og hvordan faktorer inden for hospitalets organisation påvirker deres oplevelser.
Transitionen fra medicinstudiet til arbejdet som læge har længe været beskrevet som overvældende og stressfyldt. Der er mange nye arbejdsgange, samarbejdspartnere og procedurer der skal læres, samtidig med at processen foregår i en organisation, hvor flow og patientbehandling har førsteprioritet. For at tage (endnu) bedre mod vores nye læger har vi brug for viden om 1) hvordan KBU-læger oplever deres første tid som nyuddannede læger, og 2) hvilke faktorer inden for hospitalets organisationen der kan have betydning for KBU-lægens oplevelser.
Studiet er designet som et etnografisk feltstudie med observationer og interviews som metode. Analysen af data er todelt. I første analyse fokuserer vi på hvilke udfordringer, de nye KBU-læger oplever. Her finder vi fire temaer: Ansvar, lokalt knowhow, tid og samarbejdspartnere. I anden analyse bruger vi Cultural Historical Activity Theory (CHAT) som teoretisk linse for at undersøge hvilke faktorer inden for hospitalets organisation, der påvirker KBU-lægens oplevelser. Her finder vi flere faktorer: fysisk fjern placering fra kollegaer, manglende overlap mellem KBU, tidsbegrænset introduktion og tilknytning til flere afdelinger.
Den analytiske kombination giver et nyt perspektiv, og gør det muligt at lave en direkte kobling i forhold til hvordan forskellige faktorer påvirker KBU-lægernes udfordringer i transitionen fra medicinstudiet til arbejdet som læger. Studiet peger samtidig på forskellige elementer som hospitalsorganisationer med fordel kan adressere for af mindske nogle af de udfordringer KBU-lægerne møder.

Uddannelse gentænkt post-corona

Corona krisen har ført til behov for ændrede arbejdsgange i klinik og uddannelse, som der gives eksempler i denne oversigt. Men hvad tager vi med os fremadrettet, når vi skal gentænke undervisning post-corona?
DSMU’s videnskabelige udvalg har samlet 4 spændende artikler, som du kan læse her.

Refleksioner over medicinuddannelse i lyset af Covid-19





Læs det seneste indlæg fra DSMU’s videnskabelige udvalg her (kun for medlemmer).